Coworking & Coliving – This is where the magic happens
Coworking og coliving er det nye sort inden for iværksætteri. Bo og arbejd sammen med likeminded iværksættere, der har samme passion som dig om at skabe noget exceptionelt. Jeg har selv været på flere camps for iværksættere – hver gang er jeg blevet lige begejstret. Alt efter setuppet kan du forvente at netværke, dele viden og have det sjovt med alt fra 10 til 70 mennesker på én gang.
Forskellige coworking og coliving muligheder
Her får du min konstant opdaterede liste med steder du som iværksætter kan blive inspireret og udfordret. Bemærk at det er steder hvor du både bor og arbejder sammen – altså en opgradering af den traditionelle coworking mulighed. Længere nede har jeg skrevet et par noter til nogle af de forskellige camps, som jeg har et forhold til. De andre kan du selv læse mere om ved at følge links i tabellen. Hvis varigheden er angivet til 365 dage betyder det at du kan være der i alt fra 1 til 365 dage hver år.
| Navn | Lokation | Varighed |
|---|---|---|
| The Ignition Lab | Nicaragua | 4 dage |
| Deceler8 | Indonesien – Gili Air | 5 dage |
| Under30Experiences | Alaska | 5 dage |
| Workaway | Spanien – Navas | 7 dage |
| Sunny-Office | Spanien – Barcelona | 7-14 dage |
| Coworking-Camp | Egypten | 7-28 dage |
| Startup Workaway | Grækenland | 10 dage |
| Startupabroad | Italien – Matera | 14 dage |
| Change Ventur | Indonesien – Bali | 28 dage |
| Cork Screw | England | 28 dage |
| Project Getaway | Indonesien – Bali | 30 dage |
| Startup Getaway | Indonesien – Bali | 365 dage |
| Blackbox | USA – Silicon Valley | 365 dage |
| NEST Copenhagen | Danmark – København | 365 dage |
| 47Ronin | Japan – Kyoto | 365 dage |
| The Surf Office | Spanien – Gran Canaria | 365 dage |
| Coco Vivo | Panama – Bocas del Toro | 365 dage |
| Hus24 | Sverige – Stockholm | 365 dage |
| Blue Seed | USA – Silicon Valley | 365 dage |
Sådan fungerer iværksætter-camps
Der findes mange forskellige støbninger af disse iværksætter camps. Typiske variable er:
- Varighed
- Antal deltagere
- Arbejde/netværk
Du kan længere nede i artiklen læse lidt om de forskellige camps, deres varighed, antal deltagere og hvordan det er at deltage. Typisk køber du en pakke hvor du får ophold, mad, nogle aktiviteter, pitchsessions og snacks. Du skal ikke forvente at alle aktiviteter er inkluderet. Hvis campen inkluderer større events og udflugter er det typisk for egen lomme. Fælles for disse iværksætter camps er at du altid deler bolig (coliving) og kontor (coworking) med andre.
Du er blandt onlinefolket – men du undervurderer det fysiske møde
Nu kan jeg ikke se dig, men der er stor sandsynlighed for at du driver en eller anden form for online forretning. Du har sikkert mange følgere på Google+, Twitter og ikke mindst Instagram. Du deler af og til din mening, hacks og ideer i kommentarfelterne og i form af gæsteindlæg og posts. Det er efter min mening klassisk middelmådighed.
Mød folk fysisk.
Der sker noget helt specielt når du møder folk fysisk. Jo længere tid desto bedre. Hvem er dine bedste venner? Typisk er det personer du deler større oplevelser med. Har du prøvet at rejse med en bekendt og ende ud med at have noget helt specielt med vedkommende?
Udvalgte iværksættercamps
Workaway – en netværksbombe
Jeg har selv deltaget 2 ud af de 3 gange workaway er blevet afholdt. Der er ingen tvivl om at jeg skal med næste gang. I alt deltager cirka 20 personer. Fokus er 20% arbejde og 80% netværk. Workaway er genialt på mange måder. Nikolaj Astrup som arrangerer eventet har været super god til at give workaway de bedst mulige rammer. Når du har købt din flybillet skal du ikke tænke på andet end at møde op i lufthavnen. Derefter kommer alting af sig selv. Der er mange forskellige arbejdsrum og et helt unikt socialt fællesskab. Selv siger Nikolaj:
“Når folk har været sammen et par dage, begynder de virkelig at åbne op. De deler alt og gør utrolig meget for at hjælpe hinanden. Både i de sessions som er indlagt, men også mens der slappes af ved poolen, spises morgenmad eller når der arbejdes sent om aftenen.”
En downside ved Workaway er at det i mange tilfælde har handlet rigtig meget om SEO og linkbuilding. Jeg ved Nikolaj har i sinde at få et diversificeret team afsted. Det skaber dynamik. Du kan læse mere om workaway på facebook side .
Project Getaway – the mother
Jeg har selv været forbi Project Getaway på Bali. Utrolige omgivelser for en iværksætter, der vil sparke røv og have det sjovt samtidigt. Project Getaway var med til at starte den massive bølge af disse camps / opholdssteder for iværksættere. Mange andre camps udspringer af netop Project Getaway. Jeg vurderer personligt at projektet er 50% arbejde / 50% netværk. Kristian Dupon Knudsen, en tidligere deltager siger:
“The inspiration you get from being with such an incredible group of people is invaluable. Add to that the most enjoyable locations and adventure and there is really not much else to ask for!”
Project Getaway ville ikke fungere hvis det var én uge. Der er nemlig cirka 24 timers rejsetid til Bali. Når du er landet, er du til gengæld i paradis. Det er livsstilsiværksætterne Michael Bodekaer og Tom Huges som står bag Project Getaway. Det som jeg personligt synes er fedt ved eventet er at du møder mange forskellige mennesker. Det kan være iværksættere af alle afstøbninger. Følg Project Getaway på facebook .
Startup Getaway – til livstilsiværksætteren
Mens jeg skriver dette post er jeg faktisk på Startup Getaway. Jeg er meget imponeret. Konceptet er at bo i et fedt miljø 1 uge, 1 måned eller 1 år. Du bestemmer selv. Jeg tog til Bali og Startup Getaway da vejret i Danmark blev kedeligt. En tur/r billet koster kun 5-6.000 kroner. Derudover betaler jeg cirka 6.500 kroner per måned for følgende:
- Bolig
- Kontor med monitor og internet
- Mad 3x dagligt
- Snacks i løbet af dagen
- Rengøring af lejligheden hver dag
- Vask af tøj 2x ugentligt
- Crossfit 2x ugentligt
- Mindre events
Det er ekstremt billigt. Udlej din bolig på AirBnB og kom afsted – det betaler sig! Dig der tager afsted vil nok typisk være fuldblodsiværksætter. Du elsker at opleve, rejse og møde nye mennesker. Dog har du også arbejde, der skal laves. Hernede på Startup GetAway fokuseres der mere på arbejde end netværk. Dog er det helt essentielt at have det sjovt. Er du ikke overtalt endnu, skal du gøre hvad, Nick Martin, som står for projektet siger:
“Jeg har efterhånden oplevet mange forskellige mennesker komme her på Bali og bo hos os, og jeg oplever det samme hver gang. Øget livsglæde, produktivitet og en masse nye venner.”
Blackbox – oplev Silicon Valley indefra
Blackbox er et velomtalt koncept i USA, hvor du har mulighed for at komme på besøg i Silicon Valley. Blackbox er et kæmpe hus, hvor du får en seng og ellers skal møde et hav af ekstremt fede mennesker, der kan hjælpe dig med at komme ind i det famøse miljø i Silicon Valley. Du bor sammen med cirka 20 andre, og bor der så længe du vil.
Blackbox er omtalt i et hav af forskellige sammenhænge. Blandt mange andre: Techcrunch, Google, The Guardian, BBC News. Der er arrangerede events, hvor du får mulighedfor at møde folk, der kan kickstarte dit projekt i mekka for iværksætteri. Jeg har ikke selv været der, men jeg har snakket med flere som har været på besøg. Det er meget casual og tech-orienteret. Du kan følge Blackbox på facebook eller på deres hjemmeside .
.. og så ser Project Manageren ret dejlig ud - se hendes linkedin her (der er ingen som kan se du har trykket) .
NEST Copenhagen – bo i København i fast lejlighed
NEST Copenhagen er et dansk koncept, hvor du bor fast med andre iværksættere. Mange unge bor sammen med venner fra studiet, hjemme fra eller lignende. Her har du mulighed for at bo sammen med ekstremt fede iværksættere og komme helt tæt på folk, der kan udfordre dig mere end nogen andre. Der er altså tale om en decideret bopæl, hvor du sammen med 15-20 andre iværksættere deler viden.
NEST Copenhagen starter i 2014. Det er et nyt koncept. Det bliver utrolig spændende at følge (følg dem på Facebook her eller deres site her .). Jeg ser rigtig gode muligheder for konceptet.
Alternativer til deciderede iværksætter camps
De fleste camps har omkring 1 uges varighed. Det er naturligvis ikke nok til dig, som gerne vil gå all in og ikke har behov for konstant at være i Danmark. Personligt har jeg tidligere bare købe en flybillet til Barcelona og bosat mig der. Der er billigere leveomkostninger – du kan hurtigt komme ind i et startup miljø og så er vejret noget bedre. Du kan her se en liste over coworking steder i verden – altså kontorpladser for iværksættere.
Er du modsætningen der har mange ting i Danmark, der gør at du ikke kan rejse rundt som du har lyst til? Er du programmør? Så skal du i det mindste deltage i et Hacker Space – her er en liste og kort over hacker spaces i verden . Hacker spaces fungerer på den måde at du mødes med andre programmører og giver den gas.
Jeg håber du har fået alt for meget inspiration til hvor du skal hen næste sted. Husk på at mange steder har åbent året rundt – så er der ikke flere undskyldninger.
Leave a Reply