Velgørenhed er meningsløst. Start en virksomhed!
Om du smider en tyver i bøtten når Rødekors banker på din dør, sender penge til din favorit NGO eller tilbyder din arbejdskraft som frivillig, så gør du ingen forskel. Tværtimod. Fattigdom er et langsigtet problem, som ikke kan løses med kortsigede midler, som eksempelvis din godhjertede tilstedeværelse.
Behovet for at gøre en forskel ses overalt. Med mindre du har let overførlige og nødvendige evner eller viden, er det i mange tilfælde bedre at rejse, handle og bruge penge i udviklingslande frem for at bruge deres tid og stjæle arbejdspladser.
Hvem kan konkurrere med ham, der starter en butik, hvor alting er gratis? Du lærer at du ikke må fodre ænderne fordi du vænner dem til en situation, hvor de ikke selv skal arbejde for føde. Ved aktivt at deltage i velgørende formål bidrager du til at ødelægge en nødvendig indstilling hos de lokale om at arbejde og udvikling er nødvendigt. Der er mange kritikpunkter af velgørenhed , dog er den vestlige verdens støtte endnu stigende.
Frivillige er ultra egoister
Langt størstedelen af frivillige er fantastiske mennesker med et stort hjerte. De fleste deltager i velgørenhed for at hjælpe udsatte områder. Desværre gør kun de færeste en forskel. At undervise i engelsk i et område, hvor størstedelen af befolkningen allerede taler glimrende engelsk, at være træner på et sportsakademi (som jeg selv var), servere mad eller at bidrage på et børnehjem med huslige aktiviteter og leg, er alene at stjæle en arbejdsplads fra en lokal og derved bremse udviklingen.
Dine kompetencer er nemt substituerbare. At bilde dig selv ind at du gør en forskel på et børnehjem, er ligesom at tro på julemanden. Urealistisk, men egentlig meget sødt.
Hvis du insisterer skal du i stedet for knokle i Danmark og sende penge afsted. Arbejd 1 time i Danmark og send 100 kroner til et udviklingsland. Det svarer i mange tilfælde til 10 timers arbejde. Du bidrager dog endnu kortsigtet, som ikke løsningen på et langsigtet problem.
Jeg har derimod respekt for dig, som indrømmer at du tager til Afrika for selvpromovering. Det er en glimrende måde at søge anerkendelse på og dyrke personlig branding. Jeg har respekt for dig, som tager til Afrika som frivillig og ønsker at blive inspireret og få indsigt i en verden langt forskellig fra din egen. Jeg har respekt for dig, som vil gøre en forskel – desværre er det ikke tilfældet.
Jeg er travl beskæftiget med at gøre en kæmpe forskel for fodboldakademiet. Jeg har nemlig lige spillet fodbold med børnene, så nu er deres fremtid reddet. Uden mig ville deres fremtid være håbløs.
Egne erfaringer med frivilligt arbejde
Jeg tog til Kenya med ét formål. Jeg ville gøre en forskel. Jeg ville arbejde på et fodboldakademi og undervise i engelsk på en skole . Skolen blev aldrig til noget, og den eneste effekt mit arbejde med akademiet havde var at gøre mig selv klog på hvordan hverdagen er i en provins uden for en storby, hvor familier har svært ved at overleve pga. sult. På 5 kvm sover der typisk 6-7 personer, hvoraf kun 2 kan ligge i en seng. Der er sjældent lys i husene. Det gør indtryk.
Jeg var frustreret over ikke at gøre nogen forskel, og spurgte ind til +20 andre frivilliges arbejde. Det blev hurtigt klart for mig at ingen af dem gjorde en forskel. At besøge HIV ramte og snakke med dem om deres sygdom, er ikke at gøre en forskel – det kan en hvilken som helst anden person gøre så længe personen har sympati og er en god lytter, hvilket ikke er egenskaber jeg ser oftere i Danmark end Kenya. Jeg havde det sjovt, børnene var søde og jeg fik nogle rigtig flotte billeder til min facebook profil, men det er vist ikke en del af at gøre en forskel?
2 velgørende handlinger, du troede gør en forskel, som ingen forskel gør
1. Donering af tøj
Ved at donere tøj til velgørenhed er du med til at ødelægge naturlige markeder. Den lokale skrædder eller tøjbutik har ingen chance for at konkurrere med gratis. Hvis du giver gratis tøj, udkonkurrere du de naturlige markedskræfter og destruerer markedet for den lokale tøjbutik. Der er et glimrende eksempel , hvor en mand ville donere 1 million T-shirts til velgørenhed, men som måtte droppe sit projekt pga. kraftig kritik.
Har du nogensinde været i Afrika – kontinentet uden tøj og sko? Kontinentet hvor alle går nøgne rundt fordi de ikke kan finde ud af at producere bomuld? Det kontinent findes ikke!
Et studie fra The Economic Journal , konkluderede at velgørende donationer til Afrika har forårsaget et 40% fald i produktionen i tøjindustrien og et 50% fald i beskæftigelsen fra 1981 til 2000. Er det noget du vil lægge ansigt til?
2. Øremærkede donationer – at donere penge til din favorit NGO
Du har en forestilling om at ved at du vælger din favorit NGO at donere penge til, sikrer du dig at du støtter et godt formål og at du giver pengene til projekter der virkelig gør en forskel.
Sandheden er at velgørenhed er som folkeskolen. De seje børn får opværksomheden, mens nørderne ingen får. I verdenen af velgørende aktiviteter er nogle projekter mere sexede end andre. Det er sexet at fortælle at du har været med til at starte et hospital. Det giver uanede mængder af goodwill og streetcredit. Erstat “hospital” med “kloarksystem” og du skal ikke regne med meget opmærksomhed.
I 2004 efter tsunamien var den vestlige verden mestre i øremærkede donationer. Det blev reklameret at folk ingen steder havde at bo, hvorfor personer lavede øremærkede donationer til boliger. Det betyder at pengene kun kan bruges på boliger. Der blev doneret så mange penge, at flere lande ikke vidste hvad de skulle gøre af dem. Der blev bygget fine mansions, alt i mens befolkningen sultede – det folk havde brug for var mad. Ved at bestemme hvad dine penge skal gå til, er du med til at støtte de seje børn i skolegården.
I 2011 ramte en tsunami Japan. 88 lande tilbød deres støtte, mens Japan afslog mange midler, da de mente der blev sendt alt for mange penge . Donationerne var øremærkede. Efter at Japan kom på toppen, var der ikke mulighed for at donere pengene videre, da de skulle bruges i Japan.
“Hvis I virkelig insisterer skal vi nok bruge jeres donationer i Japan. Vi har virkelig brug for dem. Her et takkebillede, hvor vi viser, hvor meget vi sætter pris på jeres hjælp.”
Løsningen på fattigdom i udviklingslande
De sidste 50 år har vesten doneret $2 trilliarder til velgørenhed i Afrika. Langt størstedelen af de lancerede projekter er endt som fiaskoer. Ernesto Sirolli arbejdede 7 år i NGO´er i 6 forskellige afrikanske lande og samtlige projekter fejlede. I videoen nedenfor deler Sirolli sine kritiske synspunkter på velgørenhed, og hvad der skal til for at lykkedes. Du kan også se videoen hos TED her .
Overordnet set belyser Sirolli processen for velgørenhed, som typisk består i at en imperialist eller anthropologist bidrager med tid og økonomi på et projekt som vedkommende/organisationen synes er en glimrende ide. Desværre er det problem sjældent det, som gør en forskel. Det der skal til er at du gå ud i marken og snakker med de lokale, bliver venner med dem og undersøger hvilke udfordringer disse ildsjæle har. Sammen med den enkelte iværksætter løser du deres udfordringer. Hold kæft og lyt til de lokale. Ikke fortæl hvordan det er at bo i Danmark og hvordan en computer kan gøre en kæmpe forskel. Lyt. Det er et problem at vi tror vi ved hvad gør en forskel .
I 2006 annoncerede Warren Buffet at han ville donere 85% af sin formue til velgørenhed . Ikke længe efter skrev sønnen Peter Buffet, som er kraftigt involveret i velgørenhed:
“People (including me) who had very little knowledge of a particular place would think that they could solve a local problem… Money should be spent trying out concepts that shatter current structures and systems that have turned much of the world into one vast market”
Det er ikke kun Buffet familien som har vendt sig mod velgørenhed efter egne erfaringer. Også verdens rigeste mand, Carlos Slim er meget imod de destruerende aktiviteter:
“I could do more to help fight poverty by building businesses than by being a Santa Claus.”
Den sidste überkapitalist jeg vil hive på banen er selvfølgelig Bill Gates, som donerede $10 milliarder dollar til fonden Bill & Melinda Foundation. Gates er fortaler for velgørenhed, men kritiseres af mange .
Eksempler på succesfulde langsigtede løsninger
Gør som verdens fredprismodtager, Muhammad Yunus , som startede Grameen Bank i Bangladesh, som tilbyder mikrolån til de mest udsatte over hele verden. Yunus startede med at låne 27 dollar til cirka 100 låntagere. I dag har Grameen Bank 8,3 millioner låntagere, beskæftiger cirka 20.000 mennesker, har en tilbagebetalingsrate på 97% og opererer med profit. Grameen Bank har gjort det muligt for selv de fattigste at starte virksomhed, skabe værdi og komme ud af gæld.
Gør som danske Johnni Kjelsgaard , som har skabt mere end 10.000 job i østafrika. Til sammenligning har Danske Bank cirka 20.000 ansatte. Jeg var heldig at mødes med Johnni i Nairobi, hvor vi snakkede om forretningsmuligheder i Kenya. Hans primære synspunkter var at frivilligt arbejde ikke gør nogen forskel, og at Afrika er rig på forretningsmuligheder efter internettet er blevet udbredt. Mere end 70% af Afrikas befolkning har en telefon.
Gør som Brasilien, Kina og Indien. Fælles for landede er at de i stigende grad investerer i Afrika. De køber rettigheder til udvinding af naturressourcer mod at betale selskabsskatter op til 35% plus afgifter for at eksportere varer. Nye byer popper frem, der skabes tusindevis af arbejdspladser og infrastrukturen forbedres markant. Mange lande kritiseres for at lave denne handel. Jeg er uenig. At nægte handel med andre lande er som at spille matador, have en grund på 5 forskellige farver og ikke ville handle med dine konkurrenter. Det kan ske du gør din ene modstander stærkere, men holder du på dine 5 grunde uden at handle, vinder du i hvert fald aldrig. Så hellere blive #2.
Hvis ikke du kan overskue at starte en virksomhed, kan du i det mindste investere i Afrikas kommende mikroiværksættere. På MyC4 kan du låne penge til afrikanske iværksættere til en favorabel rente. Du tjener (måske) penge, og du giver samtidig en lokal en glimrende mulighed for at starte en forretning, der kan brødføre hans og senere andres familier.
Disclaimer: jeg elsker Afrika, og ser utrolig mange muligheder i kontinentet. Jeg har generaliseret omkring Afrika, selvom der findes kraftige forskelligheder. Lande som Sydafrika, Kenya og Egypten minder lige så lidt om hinanden som Kina, Danmark og Brasilien gør.
Rigtig spændende betragtninger, Jens, som du får opsummeret aldeles glimrende og med nogle gode eksempler.
Tak for din kommentar Martin. Der er brug for at folks indstilling til hvor skide herligt velgørenhed er ændres.
Det gamle udsagn holder endnu: “giv en mand en fisk og han er sulten igen i morgen – giv ham et fiskenet, og han kan forsørge sin familie”.
Man kan sige meget om Bill Gates, og hans foundation med at give til velgørenhed. Men, det er jo langt fra alle pengene der skal bruges som du opskriver det. Det er jo slet ikke meningen.
Jeg siger ikke, at der til tider bliver brugt penge, på det du skriver ikke betyder noget som helst, for det gør der da sikkert. Men en STOR del af i hvert fald Gates’ velgørenhed, den går til udryddelse af sygdomme, bedre drikkevand, ja, generelt bedre forhold dernede, og andre steder.
Uanset hvordan man vender og drejer den, så kan du ikke udrydde Malaria, HIV, Tuberkulose ved at give dem penge dernede, og så få en “lokal” til at fikse det. Derudover, så er jeg rimelig sikker på, at han har doneret mere end 10 mia. dollars. Og skriver man “kritiseres af mange”, så må der gerne komme kilder på bordet. For jeg tror simpelthen ikke på, at der sidder mange mennesker på denne jord, som kritiserer det BG gør i fattige lande. For at tro han blot sender tusinder af sække med ris ned til dem, og giver dem tøj og sko, så man man tro om igen.
Alt det andet giver jeg dig ret i. Men at trække BG med ned i den type velgørenhed, det er efter min mening lige at strække den.
Hej Jesper
Mange tak for dit input. Det er faktisk en fejl at linket “kritiseres af mange” linker til deres organisation og ikke det belæg jeg havde for argumentet. Jeg får rettet, tak.
“Uanset hvordan man vender og drejer den, så kan du ikke udrydde Malaria, HIV, Tuberkulose ved at give dem penge dernede, og så få en “lokal” til at fikse det.”
– Jeg mener ikke nødvendigvis at lokale skal fikse alle problemer. De har ikke viden i alle tilfælde. Her kan du gøre en forskel ved at starte en virksomhed og bidrage med den nødvendige viden. Der gør du en forskel.
Angående at trække ham “med ned”, så vil jeg gerne give dig ret i at hans velgørende formål gør en forskel som traditionelt frivilligt arbejde (undervise, børnehjem…) ikke kan klare. Jeg er ikke i tvivl om at hans tilgangsvinkel er bedre end mange andre, dog ikke perfekt kapitalistisk. Omvendt ønsker Bill Gates også at drive virksomheder, der kan løbe rundt økonomisk, hvorfor ikke al hans “støtte” er 100% velgørenhed.
“De sidste 50 år har vesten doneret $2 trilliarder til velgørenhed i Afrika.” – Overdrivelse fremmer forståelse.
2 trillarder er et ret stort tal. 2 * 10^21 i videnskabelig notation eller et to-tal med 21 nuller bagefter.
Det er omkring 33 _millioner_ gange så meget som hele verdens samlede bruttonationalprodukt ifølge Wikipedia, som “kun” er cirka 6 * 10^13.
Det er ret meget at donere. Selv over 50 år, er det ikke småpenge…
Jeg har gennem flere år hjulpet via mikrolån på kiva.org og jeg kan nikke genkendende til at de fleste af pengene bliver betalt tilbage. Og så føles det jo egentlig meget godt at hjælpe nogen med at hjælpe sig selv
Spændene artikel, som giver rigtig god mening! Jeg har selv aldrig doneret penge, fordi jeg har tvivlet på det hjælper, blandt andet fordi jeg er overbevist om at kun Ca. 10% af det man donerer når frem. Har gået på en Tvind højskole, som tager til Sydafrika og underviser i prævention mod HIV. På den skole lærte jeg hurtigt, at det arbejde de udfører ikke flytter noget som helst. De får en ferie og nogle billeder, deler nogle kondomer ud og tager hjem igen. Det kan de nede i landet selv klare, og gøre en virksomhed ud af det som de på sigt ville kunne tjene penge på, både fra sponsorer men også på behandlinger mv.
Interessante betragtninger, og det er nogle gode pointer du kommer med. Men påstår du, at hospitalsvæsnet i de fattige lande i Afrika er på niveau med hospitalerne i Danmark? At det er håbløst at sende danske læger til katastrofeområdet, da de ikke kommer til at gøre en forskel? For det er det indtryk du giver mig. Hele emnet omkring udveksling af erfaringer og viden synes jeg du kommer utrolig let hen over, som en slags “det virkede ikke for mig, så derfor virker det ikke for nogen”-mentalitet.
Men dine overordnede argumenter og pointer har helt sikkert givet stof til eftertanke.. Selvom jeg synes du udelader et meget vigtigt område.
/Martin
Hej Martin.
Hvor er det jeg påstår at det er tilfældet? Læger er ikke i alle tilfælde så godt uddannede som i Danmark og de kan gøre en forskel på kort sigt i krisesituationer. Men vil du så til evighed have danske læger til at hjælpe? Det er ingen holdbar løsning.
Mit post er rigtig nok meget myntet på frivillige uden særlige kompetencer, som du nævner.
Velgørenhed kan også være – og burde oftest være – ‘hjælp til selvhjælp’.
Velgørenhed er ikke blot ‘meningsløst’, men i mange tilfælde utrolig givende og et spirende håb i en ellers mørk og trist tilværelse.
‘Hjælp til selvhjælp’ er grundlaget for strategien for Dream Factory Zambia ( http://dreamfactoryzambia.org ) når vi i projektet ‘Adopt a Club’ opstarter fodboldklubber, uddanner trænere og frivillige til at selv at fortsætte med at administrere klubben, skabe plads for leg, drømme og håb. Eller i projektet ‘Women Empowerment’, hvor kvinder får uddannelse og råd til at starte egen virksomhed samt et mikrolån.
Der er stadig mange gode grunde til at støtte velgørenhed i de udsatte områder af verden.
Hej Jens.
Synes det er et frisk og provokerende indlæg du har skrevet som jeg har delt på Andelskassen Oikos’ side på FB……
Altid godt med personlige indspark og friske øjne i debatten om udviklingshjælp.
I Oikos er vi optaget af den selvrespekt og værdighed, der er forbundet med at låne penge fremfor at modtage dem som donationer…..
/Gullmai
Mange interessante betragtninger. Jeg er selv forretningsmand og iværksætter til fingerspidserne. Har startet mange firmaer, solgt firmaer og sidder pt på aktiemajoriteten i 6 forskellige firmaer. Jeg er også grundlægger af http://www.CharityAntivirus.com , er firma hvor vi har til hensigt at give 100% af vores overskud til forskellige projekter for børn i nød.
MEN, jeg synes ikke vi må glemme, at viljen og ønsket om at gøre noget, bare forsøge at gøre noget i mine øjne ALTID er bedre end ikke at forsøge at gøre noget. Om det gør en forskel eller kun en meget lille forskel, ja det kan være, men i det mindste forsøger man at gøre noget…..til modsætning for dem der ikke gør noget overhovedet eller ikke engang tænker på andre end en selv.
MEN, MEN, ja med oplysning og viden om hvad der virker bedst kan det forhåbentligt være, at alle de mange med gode hjerter fremover får mere ud af deres indsats og det deres gode hjerte.
Jeg er helt med og helt enig, i min optik ville det uden tvivl være bedre at investere i lokalsamfundet og i det og på den måde som de lokale forstår. De er ofte lysår bagud og at tro de kan springe hele generationer over og pludselig leve som os i vesten, ja det er hvad jeg kalder meget naivt.
Så er der nogen der læser dette og har projekter og virksomheder som savner investeringer, ja så lad mig det endelig vide. Vi har allerede i http://www.CharityAntivirus.com en fin pose penge at give/investere i projekter, som falder ind under vores ønsker, som går på at bredt supportere ting og tiltag der støtter børn i nød…..og det er jo et meget bredt fagntag.
Janus R Nielsen, grundlægger http://www.CharityAntivirus.com
Du skriver i din “Om”-sektion, at du lever efter at maksimere din lykke. Hvis man udstrakte det motto sådan, at man levede efter at maksimere hele verdens samlede lykke, ville man gå ind for det, der i filosofiske, økonomiske og politiske termer hedder ultilitarisme . Man ville leve efter at maksimere, hvor velgørende (i ordets egentlige betydning) man er for verden. Din påstand er så, at dette gør man bedst gennem erhverv, og du kommer da også med nogle gode eksempler på, hvordan donationer kan være ineffektive i forhold til markedsbaseret business. Du undlader desværre også bare alle de omvendte eksempler, hvor business er dårligt, og hvor NGOer gør underværker. Din post er kort sagt biased.
Tænkere indenfor utilitarisme har haft stor indvirken på verdens udvikling over de sidste 200 år. Bl.a. har de haft en essentiel indflydelse på økonomisk teori, hvor især Stanley Jevons og Alfred Marshall har stået for markedsmodeller, der muliggjorde vores forståelse for, hvordan kapitalisme fungerer, og hvorfor det virker så godt for samfundet. De fleste nulevende utilitaristiske filosoffer og økonomer mener dog, at det bedste man OVERHOVEDET KAN GØRE for samfundets samlede globale lykke, er at donere så mange penge som muligt til verdens mest effektive NGOer (ekstreme gamechangers indenfor bl.a. videnskaberne og politik som f.eks. Jonas Salk .
Derfor findes der en række organisationer, der nøje undersøger NGOer for at finde og anbefale den håndfuld, hvor den samlede livskvalitet i samfundet øges mest pr. krone doneret – hvor samfundskonsekvenserne af en donation samlet set er mest positive. Den bedste af disse “anmeldere” er efter min mening GiveWell, men Giving What We Can er også et godt bud.
http://www.givewell.org
Altså er jeg enig med dig til en vis grad: Røde Kors, frivilligt arbejde og katastrofehjælp er ikke den optimale måde at være velgørende på. Velgørenhed nytter dog i allerhøjeste grad. Markeder er ikke nok i sig selv, så længe en befolkning sulter eller er kronisk syge af relativt banale infektioner. Effektiv velgørenhed kan hjælpe udviklingen hen mod det punkt, hvor markeder kan tage over. Utilitarister anerkender de markeder, du argumenterer for er løsningen. De har endda været med til at forme forudsætningerne for markedernes eksistens. Måske skulle du også anerkende velgørenhed og begrænse din hetz til den mest ineffektive slags?
Hyperlinks i HTML er ikke min stærke side.
Håber du kan fikse
Hej Philip
Du har nogle stærke pointer. Jeg kendte faktisk ikke til ultilitarisme, men efter at have læst lidt på det kan jeg på flere punkter se mig meget enig. Tak for at udvide min horisont. Der er efter min mening grader af ineffektiv velgørenhed. Jeg er også størst modstander af de mest ineffektive, hvor der ikke bliver bidraget med noget til samfundet – altså hvor der ikke er udvikling eller udveksling af viden.
Fedt, at du tager det konstruktivt. Det kan også godt læses mellem linjerne i din post, at du ikke er konsekvent modstander af al velgørenhed, men jeg syntes bare, at det godt kunne fremsiges lidt mere eksplicit, så folk ikke skræmmes væk fra velgørenhed generelt, men i stedet flyttes hen mod den velgørenhed, der rent faktisk ER velgørende. Det er ikke det, man tager med sig, hvis man blot læser overskriften og ser videoen, tror jeg, og heller ikke nødvendigvis, når man læser artiklen.
Det skal dog siges, at jeg også fik nogle nye tanker af at læse din post, og især det med donation af tøj vil jeg tage til efterretning, når jeg skal skaffe mig af med en masse gammelt tøj her snart.
Det var i øvrigt meningen, der skulle stå “undtaget)” efter linket til Jonas Salk, da man selvfølgelig gør en helt enorm mængde nytte ved at finde kuren til en udbredt sygdom og så gøre formlen offentligt tilgængelig. Det samme, hvis man kan inspirere folk til at gøre gavn på den rigtige måde på en stor skala. Beklager rodet med linksene